​Ring til Pakhus Bryggen: 72 22 70 75

Om Pakhus Bryggen

Om Pakhus Bryggen

​​Pakhus Bryggen er grundlagt i 2014 og etableret i et gennemrenoveret kælderlokale i pakhus fra 1908 med tilknyttet gårdhave - kun 200 meter fra havnefronten på Islands Brygge i København.

Renoveringen er en markant opgradering fra mørk og støvet kælder til et unikt lokale med højt til loftet, som ikke findes lige i København. Historien og den rustikke stil er intakt krydret med design, kvalitet og hyggelig varme, som gør jeres besøg til en oplevelse udover det sædvanlige. Lokalet er på godt 500 m2 med mødelokale, eventlokale, køkken og toiletter samt hyggelig gårdhave.

Vi glæder os til at tage imod jer til både private og firma events, hvor jeres ønske er en event med kant og høj kvalitet!

Alle os fra Pakhus Bryggen

Bygningen

Pakhus Bryggen er placeret i en af FDBs tre gamle pakhuse fra 1908. I Njalsgade 15-31 på Islands Brygge havde FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) hovedsæde med administration, pakhuse og udsalg fra 1908 til 1964. ​I de senere år har pakhusene og området gennemlevet en større renovering – dog med respekt for pakhusenes unikke historie. 

Pakhus Bryggens naboer i pakhusene er i dag lydstudier, arkitektvirksomheder, caféer, reklamebureauer m.m.

Islands Brygges historie

Islands Brygge er opkaldt efter områdets største vej – ligesom de tre øvrige brokvarterer, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.

Enkelte kilder fortæller, at navnet skyldes at skibe til Island lå til kaj ved Islands Brygge. Andre kilder mener at navnet på gaden bare er en del af navngivnings-mønstret for de første veje på Islands Brygge med udgangspunkt i nordatlantiske navne.

Islands Brygge opstod nærmest fra ingenting over en længere periode. Først i slutningen 1880’erne påbegyndtes opfyldning af området med jord fra det vi i dag kender som Artillerivej og mod Kalvebod Brygge. Målet var at etablere mere jord at bygge på. Først var det artilleriet, som havde behov areal til skydebaner og kaserne og siden er området blev udbygget med industri og boliger til arbejdere - og endelig renoveret og bebygget til det vi kender som Islands Brygge i dag.

Se kontrolrapport


Find vej

Njalsgade 21G, København S

Find vej med Google Maps

Kontakt os

Telefon: 72 22 70 75

E-mail: info@pakhusbryggen.dk